Lombok – Mount Rinjani trekking – 3 dage
TREKKING TIL RINJANI VULKANEN (LOMBOK) – 3 dage / 2 nætter
Mount Rinjani er med sine 3726 meter en af de største vulkaner i Indonesien. Måske endda den smukkeste, med sit store krater og den smukke grønne sø midt i. Turen tilpasses så man får chancen for at se solen stå op, når man rammer toppen af vulkanen.
Turen dertil er hård, men udsigten og oplevelsen er det hele værd!
En uforglemmelig 3 dages tur til toppen af Mount Rinjani.
Rinjani er en af Indonesiens smukkest seværdigheder, hvis man er til bjerge og udsigter der kan tage pusten fra en. Trekking turen byder på meget forskellig natur og fælles er, at det er en fornøjelse at se på.
Trekking turen er inklusiv fuld forplejning og engelsktalende guide.
Pris pr. pers. fra kun 1950 DKK
Denne tur er for jer med erfaring indenfor trekking. Det kræver at i er i en god fysisk form, da især dag 2 er meget krævende.
Dette program er ikke for begyndere.
Vi starter fra Sembalun og slutter i Senaru.
Dagen inden trekking turen starter: Lombok/Senggigi – Senaru
Der er afgang fra jeres hotel i Senggigi området efter frokosttid, og I køres herefter i egen privat bil til Senaru landsbyen, der ligger for foden af vulkanen. Køreturen tager ca. 3 timer, så I er fremme sidst på eftermiddagen, og har herefter mulighed for på egen hånd at udforske området.
Både aftensmad og overnatning i gæstehus sker i Senaru, så man kan lade op til morgendagens trekking.
Måltider:
Aftensmad
Dag 1: Trekking – Senaru – Sembalun Crater Rim (2650 m)
Der serveres tidlig morgenmad, da trekking turen starter allerede kl. 7.00 fra Rinjani Trekking Centre, der er et af de mulige startsteder når man skal til toppen af Mt. Rinjani.
Efter at have indregistreret jer, begynder vandringen mod den station på bjerget hvor I skal tilbringe natten: Sembalum Crater Rim i 2.639 meters højde.
Dagens trekking forventes at tage ca. 6 timer (det meste af tiden op af bakke) og vil foregå via 3 mindre bjergstationer i hhv. 1300, 1500 og 1800 meters højde. Frokosten serveres på et passende tidspunkt på ruten, og I vil ankomme til Sembalum Crater Rim sidst på eftermiddagen. Her sørger jeres lokale team for at tilberede jeres aftensmad, inden kroppen får den velfortjente ro og afslapning resten af aftenen. Det er vigtigt at være udhvilet til morgendagens trekking til toppen – da der er tale om en kortere men mere stejl rute på noget mere ujævnt terræn. Overnatning foregår i telt på bjerget.
Måltider:
Morgenmad, frokost, aftensmad
Dag 2: Sembalum Crater Rim (2639 m) – til toppen af Rinjani (3726 m) – Segara Anak Lake (2008 m) – Sembalum Crater Rim (2639 m)
Dagen starter meget tidligt – nærmere betegnet kl. 03.00 om natten for at være på toppen af Mt Rinjani i 3.726 meters højde, efter 3 timers hård vandring. Målet er selvfølgelig at kunne nyde den smukke solopgang fra toppen af vulkanen. Synet kan tage pusten fra de fleste, og med en blanding af stolthed og træthed, er det en ubeskrivelig følelse at stå der og se solen stå op.
Når solen er stået op, tiden på toppen er nydt og kameraet har været på arbejde for at indfange alle øjeblikke, så går turen tilbage til basecamp (ca. 2 timer), hvor en velfortjent omgang morgenmad venter på jer, tilberedt at jeres lokale team. Herefter er der mulighed for at slappe af og nyde udsigten, inden I starter gåturen ned til søen og hot springs. Turen ned er ret stejl og kan være glat, derfor tager det ca. 3 timer at nå helt ned til søen. Ved ankomst kan i gå 100 m hen til hot springs, hvor i kan bade og slappe af. Herefter bliver der serveret frokost.
Vi begynder vores trekking tilbage til Sembalun Crater Rim efter frokost, og det tager ca. 3 timer at gå turen op. Her kan I nyde den smukke udsigt med solnedgang over Mt Agung på Bali mens i får jeres aftensmad serveret.
Måltider:
Morgenmad, frokost, aftensmad
Dag 3: Senaru Crater Rim (2641 m) – Senaru Village (601 m)
Efter morgenmad og en smuk solopgang går vi ned til Senaru Village. Turen tager ca. 4-5 timer med pauser og frokost undervejs. Vi ankommer ved Senaru Trekking Centre omkring kl. 12.30-13.00, hvor en privat bil vil køre jer til jeres næste destination (f.eks. Senggigi eller lufthavnen på Lombok).
Måltider:
Morgenmad, frokost
Afgange:
Turen starter alle ugens dage.
Pga. regnsæson er det ikke muligt at bestige Mt. Rinjani i perioden fra januar til april. Bedst er det i perioden fra maj til oktober.
Prisen inkluderer:
- Engelsktalende guide
- Campingudstyr (telt, campingstole, toilettelt, soveposer, liggeunderlag, puder og toiletpapir)
- Masser af vand til alle, de dage hvor man trekker.
- Snacks og lokal frugt
- Ekstra lokal guide, hvis gruppen er større end 11 personer (2 ekstra hvis mere end 17 personer)
- Transport til og fra hotellet i Senggigi eller lufthavnen.
- Førstehjælpsudstyr
- Tilladelse til at entreer trekking-zonen
- Måltider som beskrevet i det detajleret program
- Overnatninger som beskrevet i det detaljeret program
Prisen inkluderer ikke:
- Drikkepenge til chauffør og guide
- Personlig rejseforsikring og bagageforsikring
- Personlige udgifter
- Måltider der ikke står nævnt i den detaljeret beskrivelse
Bemærk:
Lokale bærere vil sørge for at bære camping- og køkkenudstyr.
Man skal selv bære på sin egen bagage (se nedenfor). Ønsker man en lokal bærer til at transportere sin bagage, kan dette bookes dagen i forvejen, mod en merpris på 15 USD pr. bærer (max. 25 kilo bagage).
Det er en god ide at pakke en rygsæk med ting kun til trekking turen.
Vi anbefaler at du medbringer:
- Gode trekking sko
- Varmt tøj
- Lange bukser og langærmet bluse (gerne vindtæt)
- Regnjakke og plastikposer til at beskytte resten af tøjet i tasken, i tilfælde af regn
- Myggespray
- Toiletsager og håndklæde
- Solcreme, solbriller og hat
- Personlig medicin
- Lommelygte