Vaccination

Når man rejser til fjerne lande, kan man blive udsat for smitte med sygdomme, som kræver, at man tager visse forholdsregler i form af vaccinationer eller tabletter/piller.

Det er altid vigtigt at undersøge hvilke forholdsregler, man skal tage inden afrejse, og gerne i god tid, da nogle vacciner skal gives flere måneder inden afrejse.

På Danske Lægers Vaccinations Service hjemmeside kan du læse om de relevante vaccinationer, der anbefales for rejser til Indonesien på www.sikkerrejse.dk. Vaccinationer er ikke påkrævet for rejser til Indonesien, men det anbefales, at man lader sig vaccinere mod stivkrampe og hepatitis A. For mere information vedr. vaccinationer kontakt egen læge eller Danske Lægers Vaccination.

Bemærk:

Er I flere i familien der skal vaccineres, kan det godt betale sig at få det gjort samtidig – så betaler I kun ét konsultationsgebyr.